Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/evasprivatedagpleje.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/evasprivatedagpleje.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Jeg kan tilbyde

Åbningstider:

Jeg har meget fleksible åbningstider, og der er mulighed for at jeg kan åbne tidligt og lukke sent efter behov. Ring og forhør nærmere.

Min pædagogik  i dagplejen:

Jeg mener, at alle børn er helt unikke.  De besidder mange kompetencer, fantasi og kreativitet, som jeg ønsker at videreudvikle.  Jeg vil  skabe rum for læring bl.a.ved at motivere, opmuntre og stimulere børnene ud fra deres udviklingstrin fx ved at lege sammen med børnene, lave motorik, udfordre dem, vise dem omsorg og tryghed ved at gå i øjenhøjde med dem og ikke mindst ved at lytte til børnene. Jeg søger bevidst at behandle alle børnene med stor respekt og anerkendelse. Jeg tager udgangspunkt i, hvad det enkelte barn kan og har brug for i forhold til mad, søvn, og personlig udvikling og kompetencer, da to børn ikke er ens. Jeg bruger læreplaner som hjælp til at komme ind omkring børns udvikling, social kompetence, motorik, sprog, kulturelt osv. Børnene hjælper også mig med de huslige gøremål, så det på den måde  bliver hjemmeligt her hos mig. Alle aktiviteter forgår på børnenes præmisser. Jeg ønsker, at alle børn hos mig skal være trygge.

Trygge børn  =  Glade børn.

 

Jeg vil beskrive mig selv som:

Meget positiv, åben, ærlig, meget udadvendt og god til at samarbejde. Jeg er en tydelig voksen for børnene og spreder ro omkring mig. Jeg er god til at skabe struktur og  give det enkle barn omsorg, nærvær, kram, og dermed skabe tryghed for det enkelte barn.

Jeg er meget fleksibel  i forhold til, hvornår du afleverer/henter dit barn, så det passer bedst ind i jeres hverdag. Bare vi er i dialog sammen om det. Børnene spiser, når de er sultne her, og de sover, når de er trætte. Vores hverdag følger børnenes behov og ikke uret. Jeg lægger stor vægt på åbenhed og på at have dialog med jer forældre om jeres barn. I vil altid høre om, hvordan barnets dag har været,  og  hvad vi har lavet sammen.

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde Jer samt have et super godt samarbejde omkring dit/jeres barn.

Velkommen på Landet!